Børn og Bevægelse er for dig,
der vil det bedste for dit barn.
Med ”Børn og Bevægelse” ønsker jeg at give et tilbud til børn, der har motoriske vanskeligheder, uden at have et nuværende tilbud f.eks. vederlagsfri fysioterapi. Eller i tilfælde hvor ventelister andre steder er længere end hos ”børn og bevægelse”.
Jeg kan tilbyde at undersøge og screene børn for at afdække eventuelle motoriske vanskeligheder. Jeg bestræber mig på, at undersøgelsen så vidt muligt foregår som en leg og ikke som en ”kedelig” test. Dette gør jeg primært ved at observere barnet under leg og dirigere legen i bestemt retning, så alle aspekter af motorikken afdækkes.
Ved ældre børn er dette ikke nødvendigt, men stadig en vigtig indgangsvinkel.
Både undersøgelse og behandling foregår i barnets hjem (eller evt. institution).
Behandling af motoriske vanskeligheder foregår efter samme princip som undersøgelsen, nemlig primært gennem leg. |